Hvem har set forsvundne Ejvind?
69-årige Ejvind Stage fra Bramming nær Esbjerg efterlyses af Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet udsendte efterlysningen torsdag aften via twitter, efter at den efterlystes kone havde kontaktet dem stærkt bekymret over, at hendes mand tidligere på dagen havde forladt hjemmet i nedtrykt sindstilstand.
Ejvind Stage forlod bopælen kort før klokken 10 om formiddagen med påskud om, at ville gå en tur, men han er ikke kommet retur siden.
Han beskrives som: 180 centimeter høj, kort gråt hår med måne, solbrændt, iført mørkeblå kasket, sort jakke, sorte jeans samt nye goretex løbe/vandrestøvler.
Politiet oplyser, at man fredag vil eftersøge hele Bramming-området ved hjælp af hunde, hjemmeværn og helikopter.
Har du oplysninger i sagen, så kontakt venligst Jan Rebsdorf fra Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 51834003.