Jacob Bundsgaard sigtet for at overtræde straffeloven
Aarhus-borgmesteren er sigtet af Statsadvokaten for have overtrådt straffeloven i forbindelse med aflæsning af sms-beskeder
Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) og tidligere havnedirektør Bjarne Mathiesen er blevet sigtet af Statsadvokaten i sagen om overtrædelser af straffelovens paragraf 263 – lov om brevhemmelighed.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Statsadvokaten går således imod Østjyllands Politi, der tidligere valgte at henlægge sagen, hvor Jacob Bundsgaard som formand for Aarhus Havn og den daværende havnedirektør Bjarne Mathiesen anklages af en gruppe kranførere for ulovligt at have læst SMS-beskeder.
Tre kranførere blev i 2012 fyret på baggrund af en SMS-korrespondance med de øvrige kranførere om en konflikt på Aarhus Havn og havnens ledelse.
Efterfølgende anmeldte 28 kranfører Jacob Bundsgaard og Bjarne Mathiesen til politiet, men den 7. februar 2013 standsede Østjyllands Politi efterforskningen i sagen.