Fortsæt til indhold

Spritbilist bragede ind i træ

Krimi
Martin Warming

En mandlig bilist slap mirakuløst med livet i behold, da han natten til søndag bragede ind i et vejtræ på Slangerupvej i Lynge.
Her er facebook-siden, du er nødt til at synes godt om
Manden, som politiet mener var påvirket af spiritus, kørte omkring klokken 04.44 ad Slangerupvej, da han pludselig mistede kontrollen over sin bil og kørte direkte ind i et træ i rabatten, fortæller vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
"Sammenstødet med træet var så voldsomt, at bilen blev kløvet midt over, men manden slap fra ulykken uden livstruende skader", siger Palle Jørgensen.
Palle Jørgensen havde søndag formiddag ingen yderligere oplysninger om manden eller hans tilstand.