Har du set noget?
Jacob Nielsen
Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner som har set noget i forbindelse med et indbrud, som er begået natten mellem tirsdag og onsdag i Aabenraa.
Tyvene har set sig lune på en forretning, hvis lagerrum var fyldt porno og sexlegetøj. Det skriver jv.dk, som oplyser, at der er stjålet 300 hardcore pornofilm samt kasser med diverse sexlegetøj, såsom dildoer, strap-on dildoer, vibratorer og håndjern.
Tyveriet blev opdaget onsdag morgen, og politiet hører gerne fra folk, der har set noget mistænkeligt eller har andre oplysninger i sagen - eksempelvis hvis man bliver tilbudt partier af porno og sexlegetøj. Kontakt Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4.