Fortsæt til indhold

Alarm - Kvinde styrtet i Søborg Kanal

En kvinde styrtede tirsdag aften i Søborg Kanal, midt i Gilleleje, og måtte reddes op af redningsfolk fra Gribskov Brandvæsen.

Krimi
Arkiv

En kvinde styrtede tirsdag aften ned i Søborg Kanal, som løber langs Kanalvej i Gilleleje. Grundet de høje sider i kanalen kunne kvinden ikke selv komme op, og der blev slået alarm til 1-1-2.
Alarmen indløb kl. 18.26, og få minutter efter var brandfolkene fremme med flere køretøjer ved uheldsstedet lige udfor Kanalkroen.
Flere brandfolk fra Bådgruppen hoppede ned i kanalen til den nødstedte kvinde, og fik et godt tag i hende.
Et vidne havde på stedet set at kvinden flere gange havde haft hovedet under vandet, og kvinden var tydeligt desorinteret da hun var trukket op på land.
Kvinden blev hurtigt båret over i den ventende ambulance, det gik så hurtigt at ambulanceredderne ikke nåede at få trukket båren ud og kvinden blev ganske enkelt båret afsted i arme og ben.
Kvinden var formentlig noget nedkølet efter turen i det kolde vand, og hendes tilstand er endnu ukendt – hvorfor kvinden overhovedet endte i den kolde kanal er endnu ukendt.

Redningsfolkene bar kvinden i arme og ben ind i ambulancen, hvor hun som et minimum blev behandlet for nedkøling.
Efter at have fået kvinden op på land, blev hun hurtigt båret over til ambulancen til behandling.