Fortsæt til indhold

Hvem er disse lystfisker-svin? Efterlader fiskekroge, skrald og rådne fisk

Krimi
Arkiv

Omfattende ulovligt fiskeri og et voldsomt svineri ved Slotssøen og Springdammen i Hørsholm får nu Hørsholm og Omegns Lystfiskerforening til at råbe vagt i gevær.
"Der er nogle, der fisker ulovligt her, og som hiver alt hvad der er af fisk i søen op og lader dem ligge tilbage på græsset uden at aflive dem," lyder det fra formand for Hørsholm og Omegns Lystfiskerforening Flemming Knudsen.
Ifølge Flemming Knudsen er problemet ikke kun, at der bliver fisket alt for meget og dyreetisk uforsvarligt og uansvarligt i søen. Flere gange har der på det seneste flydt med efterladenskaber af både ordinært og menneskeligt affald.
Efterlyst? Savnet? Bortgået? Vi deler efterlysninger her. Følg os!
Han har selv billeder, der dokumenterer flasker, poser og efterladt fiskegrej smidt i naturen ved søbredden. Og det rammer ikke kun de lystfiskere fra Hørsholm og Omegns Lystfiskerforening, der har tilladelse til at fiske der.
"Vi har blandt andet fået henvendelser fra hundeluftere, som kan berette om hunde, der må have bortopereret fiskekroge fra poterne," fortæller lystfiskerformanden, der mener, at det derfor er vigtigt at få gjort noget ved problemet - ikke bare for fiskene og lystfiskernes skyld, men af hensyn til alle de faste besøgende, der færdes ved søen.
Lystfiskerforeningen har nu taget sagen i egen hånd og er begyndt at patruljere jævnligt ved søen. Det har da også formindste svineriet noget. Men Flemming Knudsen mener, at det ikke er nok, og at der grund til at være mere på vagt og gøre opmærksom på svineriet.
"Vi vil jo også gerne i fremtiden kunne tilbyde kommunens unge et godt fiskevand her. Derfor må og skal der nu sættes en stopper for det," lyder det fra lystfiskerformanden.
Fiskerikontrollen er blevet kontaktet og gjort opmærksom på problemet, og de har lovet, at de vil lave nogle kontroller på stedet.
Efterlyst? Savnet? Bortgået? Vi deler efterlysninger her. Følg os!

Ifølge Flemming Knudsen bliver fisk, der er hevet op, efterladt uden at blive aflivet. Arkivfoto