Tre mænd anholdt
Task Force Vest fandt både stoffer og rocker under ransagning
Camilla Olesen
Task Force Vest har anholdt tre mænd for narkotikahandel.
Det er sket efter, at Task Force Vest gennemførte en anholdelses- og ransagningskendelse i går 26. november i tre jyske politikredse, nemlig Østjylland, Sydøstjylland samt Midt- og Vestjyllands Politikreds.
Amfetamin og rocker
Under ransagningen fandt politiet narkotika i form af amfetamin, oplyser Østjyllands Politi.
Derudover blev tre mænd på 30, 29 og 26 år anholdt, hvoraf en af dem er medlem af Bandidos.
De anholdte er blevet sigtet for handel med narkotika jf. straffelovens § 191, og de blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør i retten i Randers i dag 27. november klokken 10, oplyser politiet.