Stort dæktyveri hos bilforhandler - nye biler efterladt fladt på jorden
Weekendens tyveri beløber sig til omkring 200.000 kroner. <a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Et stort parti af dæk er i weekenden blevet stjålet hos VW Autohuset på Bragesvej i Ringsted.
Her har ukendte gerningsmænd brudt ind i en opbevaringscontainer i tidsrummet mellem lukketid fredag og mandag morgen. Tyvene har været på hårdt arbejde, for de har taget omkring 150 nye bildæk fra
containeren , som alle er slæbt cirka 50 meter. Tyvene har samtidig afmonteret 12 dæk fra 3 nye biler, som er efterladt stående fladt på jorden.
Hos Autohuset er man ved at være godt trætte af dæktyverierne, og her vil man nu sætte hårdt mod hårdt overfor tyveknægtene blandt andet med installering af overvågningsudstyr.
Midt- og Vestsjællands Politi er meget interesseret i at høre fra folk, som enten har set et større køretøj holde ved Autohuset i det pågældende tidsrum, eller som bliver tilbudt helt nye sommerdæk til billige penge.
Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.
Her er facebook-siden, du er nødt til at synes godt om
Se mere om dæktyveriet i tv-indslaget her på artiklen, hvor du også kan høre markedschef hos Autohuset i Ringsted, Jannick Pedersen opfordre andre bilforhandlere om at skærpe sikkerheden.
Se indslaget her: KLIK
Se flere videoer på localeyes.dk.