Av - overrislet knallert overholdt ikke vigepligt
Knallertkører kørte ud på Kastbjergvej ved Glesborg og blev påkørt af varevogn
Af Martin Schultz
En 56-årig knallertkører blev tirsdag eftermiddag kørt på skadestue med lettere skader efter et sammenstød med en varevogn.
Den 56-årige mand kom kl. 15.55 kørende ad Rimsøvej og kørte direkte ud på den trafikerede Kastbjergvej uden at overholde sin ubetingede vigepligt.
Ramt i siden af varevognen
Her blev han påkørt en 35-årig mandlig bilist, som i en varevogn kørte ad Kastbjergvej i retning mod Fjellerup.
Knallertføreren blev ramt i siden af varevognen, som kørte med omkring 70 km/t.
Politiet har en mistanke om at knallertføreren var påvirket, idet han lugtede af spiritus.
Han var ved bevidsthed efter påkørslen og kunne give sine personoplysninger inden han blev kørt på skadestuen.