Voldsmand overfaldt buschauffør og sparkede derefter vidne i maven
Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra mandag 1. december til tirsdag 2. december
En 52-årig kvinde blev om eftermiddagen 1. december vidne til et overfald på en mandlig buschauffør på Rosenvangs Alle i Højbjerg.
Kvinden forsøgte at ringe efter hjælp, hvilket fik den 26-årige overfaldsmand til at vende sin vrede mod hende. Han sparkede hende i maven, så hun væltede omkuld. Kvinden fik ved faldet smerter i ryggen og højre arm.
Betjentene nåede frem til bussen og anholdt den 26-årige mand.
Døgnet i øvrigt:
Indbrud i privat beboelse
Kalendervej 8210 Aarhus V
Sket:01/12/2014 05:45
Indstigning via defekt terrassedør. Der blev stjålet flere tasker samt et armbånd mrk. Pandora.
Indbrud i privat beboelse
Haslevangsvej 8210 Aarhus V
Sket:01/12/2014 16:55 - 17:00
Dør opbrudt. Husets beboer var hjemme og overraskede gerningsmanden. Dette fik gerningsmanden til at flygte til fods fra stedet.
Indbrud i privat beboelse
Kløvervangen 8541 Skødstrup
Sket:01/12/2014 07:00 - 02/12/2014 00:10
Vindue opbrudt. Der blev stjålet smykker, et TV mrk. Samsung samt et kontantbeløb.
Indbrud i privat beboelse
P.langs Vej 8270 Højbjerg
Sket:01/12/2014 15:15 - 02/12/2014 00:20
Vindue opbrudt. Endnu intet overblik over eventuelt kostervalg.
Indbrud i privat beboelse
Fjældevænget 8210 Aarhus V
Sket:01/12/2014 19:32
Vindue opbrudt. Der blev stjålet et TV.
Færdselsuheld med personskade
Langelandsgade 8200 Aarhus N
Sket:01/12/2014 14:37
En 59-årig mandlig bilist kørte ad Lynøgade og skulle svinge til venstre ad Langelandsgade. Da han foretog venstresvinget overså han en 20-årig kvindelig cyklist, cyklede i sydlig retning ad Langelandsgade.
Ved sammenstødet væltede cyklisten af cyklen og slog hovedet ned i asfalten.
Færdselsuheld
Paludan-Müllers Vej 8200 Aarhus N
Sket:01/12/2014 07:47
I forbindelse med nedbremsning for rødt lys skete der harmonikasammenstød med fire involverede biler. Der skete ingen personskade.
Færdselsuheld
Skanderborgvej 8260 Viby
Sket:01/12/2014 07:55
En 56-årig mandlig bilist kørte ad Skanderborgvej i sydlig retning i 2. vognbane. En 29-årig kvindelig bilist kørte i modsatte retning og skulle foretage venstresving ad Hasselager Allé. I krydset overså den kvindelige bilist den mandlige bilist og kørte ud foran ham. Den mandlige bilist kunne ikke undgå at påkøre den kvindelige bilist, som blev ramt på højre side.
Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Herredsvej 8210 Aarhus V
Sket:01/12/2014 12:45
En 18-årige mandlig bilist førte en personbil under påvirkning af euforiserende stoffer. Manden forsøgte at løbe fra stedet, men blev indhentet og pågrebet af en tilkaldt patrulje.