Fortsæt til indhold

Sprang i døden fra hendes altan på 8. sal

Krimi
Arkiv

En kvinde blev udsat for en chokerende oplevelse, da en fremmed mand bankede på hendes dør. Kvinden åbnede, og manden gik direkte ud på lejlighedens altan på 8. sal og kastede sig i døden.
Den tragiske selvmord fandt sted torsdag formiddag i bebyggelsen Hellebo Park i Helsingør.
Nordsjællands Politi oplyser, at sagen blev anmeldt klokken 11.32. og at anmelderen var den ældre kvinde. Hun meddelte, at hun netop havde haft besøg af en ukendt mand, der gik ud på hendes altan og sprang ud.
Den 46-årige mand havde efterladt afskedsbrev, dog ikke hos den ældre kvinde, oplyser politiet.
Ifølge Helsingør Dagblad fik den chokerede kvinde efterfølgende krisehjælp og modtog masser af støtte og medfølelse fra naboer.