'Skovjohn' er død
Skovjohn er død. En stor fortæller, en ven af skoven og naturen og af børnene, er død. Fra naturvejleder Bjørli Lehrmann, Vestre Hus, har Allerød Nyt modtaget følgende om John Rasmussen:
John Rasmussen døde natten til 18. november af en hjerneblødning. John Rasmussen var stærkt medvirkende til etableringen af Vestre Hus Børnenaturcenter, hvor han var naturvejleder fra 1996 til 1999.
Her er facebooksiden alle danskere bør være ven med
I den tid henrykkede han både børn og voksne med sine fortællinger og sin store viden om og begejstring for naturen. Vidunderlige historier blev fortalt om både trolden Daskevom, om Hyldemor og om bidende smådjævle. Historier, som John gjorde levende ved sin vidunderlige fortælleform, og som både frydede og gjorde dybt indtryk.
Hjælp politiet, hjælp samfundet. Vi deler efterlyninger på Facebook. Følg os her.
Når John var turleder, var skoven ikke bare smuk, spændende og fredfyldt, den blev til et sandt eventyrland.
John var i det hele taget yderst kreativ og fuld af idéer, som inspirerede alle, der havde den glæde at kende ham, og dertil var han et helt igennem reelt, varmt og empatisk menneske.
Vestre Hus Børnenaturcenter er skabt i Johns ånd, og hans glæde og begejstring for naturen vil leve videre derude, ligesom Johns fortællinger stadig vil blive fortalt ved de eventyrlige steder i Ravnsholt, som John fandt frem til. På Vestre Hus lever 'Skovjohns' ånd stadig.