Fortsæt til indhold

Her blev skunk-laboratorium afsløret ved et tilfælde

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Jacob Nielsen

Tidligt torsdag morgen omkring klokken 05.30 bankede det på døren hos en 56-årig mand fra Gadstrup. Det var politiet, som var mødt op for at anholde manden til et retsmøde tirsdag formiddag i en sag vedrørende en hastighedsovertrædelses.
Da politiet kom indenfor hos den 56-årige, kunne betjentene både se og lugte, at manden havde gang i produktion af skunkplanter. I et lokale fandt man et produktionsanlæg med flere hundrede planter i forskellige vækstniveauer.
Både den 56-årige og et andet familiemedlem i 20erne blev anholdt mistænkt for at stå bag skunkproduktionen. Politiet beslaglagde udstyret og planterne og tilkaldte elselskabet til at undersøge installationerne på den 56-åriges bopæl og konstatere, om der også foregik tyveri af strøm til skunkproduktionen.
Den 56-årige blev sigtet for narko-besiddelse. Han blev løsladt efter endt afhøring sammen med familiemedlemmet, der også blev sigtet. Begge kan forvente at høre nærmere fra politiet, når deres sager skal afgøres.
Se videoklip: Her blev skunk-laboratorium afsløret

Se flere videoer på localeyes.dk.