Ikke en forbrydelse
Den mand, der blev fundet død i krat torsdag, var ikke udsat for drab
Ina Bjerregaard
Siden Sydøstjyllands Politi i går formiddag modtog en anmeldelse om fund af et lig i et krat ved en kirkegård i Christiansfeld har politiets teknikere og retsmedicinere arbejdet med at afdække, om manden døde naturligt eller var udsat for en forbrydelse.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Retsmedicinerne har nu afsluttet deres del af undersøgelserne, og de udelukker, at der er tale om en forbrydelse.
Identiteten på manden er fortsat ukendt, men der er formodentlig tale om en udenlandsk person.
Politiet afventer de sidste undersøgelser og kan derfor ikke oplyse yderligere om den endelige dødsårsag.