Fortsæt til indhold

Mand fik slået begge fortænder ud

Krimi
Jacob Nielsen

Der blev delt øretæver ud på spisehuset Tisvilde Bio Bistro lørdag aften, og det gik hårdt ud over en 42-årig mand fra Holbæk, som fik slået begge fortænder ud. Det oplyser vagtchef Ulrik Lindén fra Nordsjællands Politi.
Episoden skete klokken 00.43 på baggrund af nogle uoverensstemmelser mellem den 42-årige og en 33-årig mand fra Birkerød, som udenfor bistroen blandt andet sparkede til en skraldespand, der fløj op i luften og ramte ned på en bil, hvis bagrude smadrede. Her plantede han også et knytnæveslag i ansigtet på den 42-årige og stak derefter af fra stedet.
Politiet kom frem og jagtede manden gennem flere haver, inden det lykkedes at fange ham. Han blev sigtet for vold.