Fortsæt til indhold

Bilist brækker ben på løber

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra mandag 8. december til tirsdag 9. december

Krimi
Kim S. Andersen

Mandag aften - klokken 19.40 - blev en 24-årig mandlig løber kørt ned på Marselis Boulevard. En 57-årig kvindelig bilist overså i forbindelse med venstresving løberen, der altså blev ramt af bilen. Den 24-årige mand brækkede højre underben og kom på skadestuen.

Døgnet i øvrigt:
Indbrud i lager og lignende
Nordlandsvej 8240 Risskov
Sket:05/12/2014 07:30 Til 08/12/2014 07:50
Dør opbrudt. Stjålet: 5 malersprøjter mrk. Grago, 4 støvsugere mrk. Festool, 3 girafslibere mrk. Flex, 3 små slibemaskiner mrk. Festool samt diverse arbejdslamper.

Indbrud i privat beboelse
Ydunsvej 8230 Åbyhøj
Sket:08/12/2014 07:30 Til 08/12/2014 20:20
Vindue i køkken samt dør i kælder opbrudt. Stjålet: 2 PH lamper herunder koglen af kobber samt en kontrast lampe, som er hvid med rød inde i midten samt en bærbar Apple computer.

Indbrud i nybygning/prøvehus
Obstrupparken 8320 Mårslet
Sket:05/12/2014 15:00 Til 08/12/2014 08:00
Dør til showroom opbrudt. Stjålet: 6 stk. limegrønne barstole mrk. Nanna Ditzel, 3 stk. lænestole i lyst træ med sort læderpude, et rundt bord med træben og hvid bordplade mrk. Icicle, en kaffemaskine mrk. Siemens samt 5 stk. sorte lamper mrk. Caravaggio.




Færdselsuheld
Østjyske Motorvej 8381 Tilst
Sket:08/12/2014 07:10 Til 08/12/2014 07:10
3 biler kørte i 2. vognbane, da trafikken foran bremsede ned. Herefter kører bilerne op i hinanden med en fart på under 50 km/t. Ingen personskade og mindre skader på bilerne.

Spirituskørsel
Solbjerg Hedevej 8355 Solbjerg
Sket:08/12/2014 20:30 Til 08/12/2014 20:30
En borger oplyste, at en 54-årig mandlig bilist sad i sin bil på p-pladsen ved Fakta. Han var kort forinden kørt fra sin bopæl, hvor borgeren havde fulgt efter ham. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Kørsel uden førerret
Solbjerg Hedevej 8355 Solbjerg
Sket:08/12/2014 20:40 Til 08/12/2014 20:45
En 54-årig mandlig bilist førte personbil ad Solbjerg Hedevej uagtet, at han var ubetinget frakendt førerretten.

Kørsel uden førerret
Randersvej 8200 Aarhus N
Sket:09/12/2014 00:24 Til 09/12/2014 00:24
En 16-årig bilist førte personbil ad Randersvej mod syd uagtet, at han ikke havde erhvervet førerret.





Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert)
Tousparken 8230 Åbyhøj
Sket:09/12/2014 00:24 Til 09/12/2014 00:24
En 36-årig mandlig bilist førte personbil uagtet, at han var frakendt førerretten.