Søn stak mor i brystet med kniv
Et skænderi mellem mor og søn, en 52- årig kvinde og en 27-årig mand, udviklede sig til knivstikkeri, da sønnen trak en kniv og stak moren i hjertet, oplyser Nordsjællands Politi.
Politiet modtog klokken 15.40 lørdag via alarmcentralen en anmeldelse om et knivstikkeri i bolig på Skovengen i Kokkedal.
Moren råbte på hjælp og en anden søn, 18 år, kom til fra boligens 1. sal, og gerningsmanden tog flugten fra stedet.
Moren blev i ambulance ledsaget af akutlæge bragt til Rigshospitalets Traumecenter og er nu under operation. Kvinden blev søndag meldt uden for livsfare.
Gerningsmanden blev anholdt kl. 16.05 under politiets rundering i nærområdet. Han blev fremstillet i grundlovsforhør søndag. Manden blev varetægtsfængslet i såkaldt surrogat, hvilket betyder, at han ikke bliver indsat i en arrest, men indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling.
Vi deler efterlysninger på Facebook. Vi hjælper politiet og hinanden. Følg os her.