Fortsæt til indhold

Mand tævet med jernrør af flere gerningsmand - men han vil ikke anmelde noget

Krimi
Rune Weitling

Klokken 16.21 torsdag blev en mand overfaldet af fem-seks gerningsmand i Skoleparken i Esbjerg.

Manden blev blandt andet tævet med jernrør, så han fik flænger i hovedet og måtte på sygehuset for at blive syet.

Politiet nåede imidlertid ud til slagsmålet, mens det var i gang, og de fik dermed fat i både offer og de seks gerningsmænd. Da politiet foretager afhøringer af de implicerede, er der dog ingen af dem, som ønsker at sige noget.

"Så vi famler lidt i blinde her, men vi undersøger selvfølgelig sagen. Men det er jo selvsagt lidt svært, når ingen vil sige noget," fortæller politikomissær Tage Jehn til Lokalavisen Esbjerg.