Hvor er han?
Østjyllands Politi efterlyser den 42-årige Mads Fisker Weiling, der sidst er set lørdag omkring kl. 2130 i Aarhus midtby. Mads Fisker Weiling havde været til julefrokost på en restaurant i Skolegade og blev af en arbejdskollega sat ind i en taxa ved Skolegade/Mindebrogade omkring kl. 2130. Østjyllands Politi vil meget gerne tale med chaufføren på denne taxa, som formentlig er en taxa i Mercedes B klassen.
Så er det nu: Vil du være med til at gøre en forskel?
To timer senere, kl. 2330, gik Mads Fisker Weilings mobiltelefon ind på en sendemast, der er beliggende på Fiskerivej i Aarhus midtby. Østjyllands Politi har derfor koncentreret eftersøgningen af Mads Fisker Weiling i området på Aarhus havn, fra Randersvej og ud mod Isbjerget. Her er politiet massivt til stede med blandt andet hundepatruljer og en helikopter fra forsvaret.
Mads Fisker Weiling beskrives som:
- 42 år
- Ca. 180 cm høj
- Slank af bygning - ca. 80 kg.
- Kort, mørkt hår, der krøller let og overskæg
- Han var iført en lyseblå skjorte, mørke jeans, en sort habitjakke, sorte sko og en ¾ lang Navy uldjakke
- Han bærer briller med mørkt stel
Østjyllands Politi vil meget gerne høre fra borgere, der har set den 42-årige Mads Fisker Weiling efter han forsvandt lørdag aften omkring kl. 2130, ligesom politiet gerne vil høre fra den taxachauffør, der havde kontakt med Mads Fisker Weiling.
Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.