Vaks nabo fangede indbrudstyv
En villaejer på Gammel Møllevej i Frederiksværk kan takke en vaks nabo for, at han ikke kom hjem til et gennemrodet hus.
Naboen, en 56-årig mand, spottede nemlig to indbrudstyve, der juleaften var brudt ind i villaejerens hus, hvor de luskede rundt. Dd to indbrudsdstyve tog flugten, da de fandt ud af, at de var blevet opdaget, men den 56-årige mand fulgte efter og fik fandt i den ene indbrudstyv.
Det lykkedes den anden at slippe væk, men ham fik en af politiets hundepatrulje fat i kort efter, oplyser Steffen Østergaard, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.
De to indbrudstyve - en 35-årig og 37-årig mand - blev anholdt og taget med på stationen. De er dog blevet løsladt igen, men de har selvfølgelig begge fået en sigtelse for indbruddet med hjem, og der venter dem nu et retsligt efterspil.