Fortsæt til indhold

21-årig fra Allerød sigtet for at udbrede ekstremistisk IS-video

Krimi
Arkiv

En 21-årig mand fra Allerød er varetægtsfængslet for at udbrede ekstremistisk videomateriale på nettet, oplyser Nordsjællands Politi.
Ifølge anklageren fra politiet har manden tilbage i september delt en propagandavideo fra IS, Islamisk Stat, på Facebook.
Hjælp med efterlysningen - det kan gælde liv eller død
Manden forklarede, ifølge anklageren i Retten i Hillerød torsdag, at han har arbejdet som nødhjælpsarbejder i Syrien i nogle måneder, men at han vendte tilbage til Danmark. Videoen er ifølge anklageren delt den 26. september i år.
Den 21-årige mand meddelte gennem sin forsvarer, at han kærede varetægtsfængslingen til Landsretten.
Hjælp med efterlysningen - det kan gælde liv eller død
Det var et samarbejde mellem Nordsjællands Politi og Politiets Efterretningstjeneste, der førte til anholdelsen af den unge mand. Han er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 136 om offentlig tilskyndelse til forbrydelse.
Den 21-årige udrejste i 2013 til Syrien, og han har efter hjemkomsten til Danmark været i politiets søgelys.