26-årig forsøgte at betale med falsk 200 euroseddel
I dagligvarebutik i Åbyhøj blev 26-årig mand i går afsløret i at betale med falsk pengeseddel
Louise Nyvang Burmeister
En 26-årig mand fra Aarhus sigtes for pengefalsk, idet han torsdag kl. 16.40 i en dagligvarebutik på Silkeborgvej i Åbyhøj forsøgte at betale med en falsk 200-euroseddel.
Ekspedienten opdagede, at sedlen var falsk og kontaktede politiet.
Østjyllands Politi fremstiller i dag i Retten i Aarhus kl. 13.30 den 26-årige.