Maskerede mænd med knive jagtede drenge på fodboldbane
Arkiv
Fem drenge i alderen 13-15 år spillede lørdag aften klokken 19.45 fodbold på Brændkjærgade Skoles område i Kolding.
Pludselig dukker et par mænd op på fodboldbanen. De er iklædt halsedisser, solbriller og hættetrøjer, med hætterne trukket op på hovedet. De ukendte mænd løber truende mod drengene med knive. Da de når forbi drengenes cykler, punkterer de cyklerne med knivene og forlader derefter området. Sydøstjyllands Politi vil gerne høre fra folk, som har set mændene i området lørdag aften.