Fortsæt til indhold

Menneskesmugler fanget i Kolding

Krimi
Arkiv

Fire syriske flygtninge bliver nu sendt til Sandholmlejren, efter de onsdag eftermiddag klokken 14.40 blev fundet bag i en bil på Ndr. Havnevej i Kolding.
En 36-årig mand, der formentlig stammer fra Mellemøsten, blev stoppet i sin Renault Clio, hvor det viste sig, at fire syriske flygtninge var med i bilen. Manden blev anholdt for menneskesmugling. De fire flygtninge kom med på stationen for at blive afhørt som vidner og derefter bliver de sat på et tog mod Sandholmlejren, hvorfra de kan søge asyl.