Fortsæt til indhold

Her er tricktyvenes nye tarvelige fupnummer

Krimi
Jesper Lundh

Der er tilsyneladende ingen grænser for tricktyvenes opfindsomhed, når de udtænker nye nederdrægtige fremgangsmåder til at stjæle dine penge.
Nordsjællands Politi har netop advaret om det seneste trick, der går ud på at pifte offerets bil, mens den holder ved et indkøbscenter. Når personen kommer ud til den parkerede bil med fladt dæk, tilbyder skurkene at hjælpe med at skifte hjul - og imens stjæles offeret dankort.
Her er facebook-siden, du er nødt til at synes godt om
Forinden har tyvene afluret pinkoden i en af indkøbscentrets butikker. Og vupti, så har de adgang til dine penge.
Flere gange er der efterfølgende blevet hævet større beløb på hæveautomater.
Politiet opfordrer til at man straks ringer 114, hvis man bliver udsat for det nye trick.