Fortsæt til indhold

Blev løbet op af butiksdetektiv

Krimi
Af Anne Andersen

Artiklen er blevet opdateret søndag klokken 11.15

En 21-årig mand er lørdag ved retten i Kolding blevet varetægtsfængslet frem til den 16. januar. Han er sigtet for flere butikstyverier. Manden blev anholdt i Bilka i Vejle efter han havde forsøgt at stjæle jakker af mærket Peak Performance til en værdi af 5.200 kroner:
"Manden lever af det her, og han blev anholdt med de såkaldte russer-poser på sig, ligesom han også var i besiddelse af nogle jakker fra et andet butikstyveri", forklarer Ole Eckholdt fra Sydøstjyllands Politi.
"Manden forsøgte desuden at stikke af fra stedet, men en butiksdetektiv indhentede ham".
Tyveriet skete fredag klokken 16.33 i Bilka i Vejle - manden havde desuden været en tur i Brabrand tidligere på dagen, hvor han også havde stjålet jakker.