Fortsæt til indhold

Smadrede ruder for 315.000 kroner

Krimi
Jesper Lundh

Et omfattende hærværk i bebyggelsen Vapnagaard i Helsingør i weekenden er stadig et mysterium.
I ni opgange på Ponydalen, Horsedammen og Blishøj er der smadret ruder ved opgangsdørene for i alt 315.000 kroner. I hver opgang er der smadret 12 ruder, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi, Søren Bjørnestad.
"De koster 35.000 pr. sted. Vi har ingen oplysninger om gerningsmænd eller motiv, men de er tilsyneladende gået fra det ene sted til det andet med en bushammer," siger vagtchefen.
Oplysninger om sagen til politiet på telefon 114.