Alle medarbejdere opsiges
Der er stadig varer på hylderne og betjening i kassen - men snart er det slut.
SuperBest i Østergade i Helsinge er gået konkurs og lukker den 19. december.
Årsagen er stigende konkurrence og en ny kædestruktur, fortæller købmand Jørgen Larsen.
HJÆLP: Har du set noget? Ved du noget?
"Der er sket det, at vi er kommet i klemme i en ny kædestruktur ud over, at vi har været presset de seneste år på grund af en øget konkurrencesituation. Vi kunne vælge mellem, om vi ville være Spar, Meny eller Kiwi, og vi har arbejdet hen i mod, at vi skulle være Meny og åbne som en moderniseret forretning. Men vi har fået afslag på at få det finansieret, så derfor er vi kommet i klemme," siger Jørgen Larsen til Frederiksborg Amts Avis.
Den skærpede konkurrence skyldes blandt andet en Lidl på Vestergade i Helsinge og en Bilka i Hillerød.
Lukningen af butikken betyder, at han må opsige de 35 medarbejdere.
"Det er både trist for butikken, men også for de meget loyale medarbejdere, jeg har ansat," siger Jørgen Larsen til avisen.