Politiet jagter mand med karseklippet hår og nordjysk accent
Af Kim Belmark
En 34-årig kvinde blev udsat for fuldbyrdet voldtægt ved 04-tiden natten til søndag. En mand trak kvinden ind på en grusparkering i Dannebrogsgade i Aalborg, hvor voldtægten fandt sted, oplyser Nordjyllands Politi.
Kvinden har givet følgende signalement af voldtægtsmanden:
Mand, dansk med nordjysk accent, 35-40 år, 180 cm høj, tyndt karseklippet hår, iført blå cowboybukser og mørkeblå jakke.
Nordjyllands Politi søger vidner og oplysninger, som kan hjælpe til opklaring af sagen.
Derudover håber politiet, at video-overvågning fra området kan bidrage til efterforskningen.
Vi deler efterlysninger på Facebook. Følg os her.