Fortsæt til indhold

Mand der angriber kvinder har slået til igen

Lokalpolitiet i Vejle har modtaget endnu et par anmeldelser fra kvinder, som umotiveret er blevet overfaldet af en mand

Krimi
Jeppe Rafn

Lokalpolitiet i Vejle oplyser mandag morgen, at der har været yderligere et par anmeldelser om umotiverede overfald på kvinder i Vejle.
Overfaldene startede torsdag i sidste uge, hvor en 43-årig kvinde pludselig et flyverspark i ryggen, da hun torsdag klokken 17.30 kom gående ved restaurant Tortilla Flats på Dæmningen i Vejle.
Blot fem minutter senere skete der i nærheden et lignende overfald på en 53-årig kvinde. Hun kom gående på Tønnesgade og blev umotiveret slået i hovedet med en knytnæve, men manden er stadig på fri fod og fortsætter tilsyneladende sine vanvittige overfald, oplyser politikommissær John Skjødt, Vejle Lokalpoliti.
Det er formentlig den samme gerningsmand, der har overfaldet alle kvinderne.
Han bliver beskrevet som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj, brun i huden og mellemøstligt udseende. Han har kort sort hår og havde en tyk sort hættetrøje på, sorte sportssko og camouflagefarvede joggingbukser.
Politiet ser alvorligt på sagerne og efterforsker dem. Det har dog endnu ikke ført til gerningsmanden.
"Vi har haft et par mistænkte, som tidligere har overfaldet kvinder, men det er ikke dem. De har alibi," siger vicepolitiinspektør Frede Nissen, Vejle Lokalavisen.
"Vi har endnu ikke noget gennembrud i sagen, men det skal nok komme," beroliger Frede Nissen.
En af de overfaldne kvinder har på Facebook beskrevet, hvad der skete hende:
"Kommer gående helt almindelig på vej hjem fra job og er på vej forbi en person ved lyskrydset. Hvorefter han helt uhæmmet vender sig mod mig, rykker fat i mig og spænder ben for mig og kaster mig i jorden."
Vidner og andre med oplysninger om sagerne kan kontakte politiet på telefon 114.