Tjek skure og udhuse
Jacob Nielsen
Nordsjællands Politi efterlyser en 17-årig pige, der er gået fra Langerødvej i Fredensborg.
Ifølge politiet er pigen ude af stand til at tage vare på sig selv.
Hun er cirka 152 centimeter høj, meget spinkel af bygning idet hun lider af anoreksi, har langt lyst hår, er iført sort kort dynejakke med pelskrave, blå cowboybukser og brune vinterstøvler.
Det er muligt, at hun er nået langt væk fra sin bopæl, og derfor beder politiet folk i en større radius at tjekke deres skure, udehuse og lignende.
Hvis du har set en ung pige, som passer på beskrivelsen, bedes du ringe 1-1-4.