Asylansøger trængte ind i villa og forsøgte at voldtage 8-årig pige
En 8-årig pige blev torsdag morgen vækket af en mand, som var trængt ind i pigens værelse i familiens villa i Græsted, oplyser Nordsjællands Politi ifølge flere medier til Ritzau.
"Manden taler om sex og forsøger at holde pigen fast, men hun får råbt op, og hendes forældre kommer stormende ind på værelset," fortæller politikommissær Henning Svendsen til Ritzau.
LÆS OGSÅ: Far: Sådan kæmpede jeg med asylansøger der ville voldtage min datter
Pigens mor fik den otteårige ud af værelset, mens pigens far sammen med en genbo pågreb gerningsmanden, som blev tilbageholdt, indtil politiet nåede frem.
LÆS OGSÅ: Asylansøger kan stadig få asyl trods voldtægtsforsøg på 8-årig
Det drejer sig om en 39-årig asylansøger med opholdstilladelse i Danmark, som bor i lokalområdet, fortæller Henning Svendsen.