Fortsæt til indhold

Snød for 4.000 kroner

Rettede i timeregnskabet og fik uberettigede penge

Krimi
Jens Berg Thomsen

En 26-årig studerende fik forleden en dom på 30 dages betinget fængsel i Retten i Hillerød. Manden havde været ansat i Netto-butikken på Hillerødsholm Allé i Hillerød, og her havde han snydt med sine arbejdstimer, så han havde fået udbetalt 4.000 kroner, som han ikke skulle have haft.
Udskriften fra dommen viser, at den 26-årige fuldt ud erkendt, at han havde snydt med timetallet, og at han havde betalt penge tilbage til Netto. Snyderiet var foregået tilbage i marts måned 2014, står der i udskriften.
De 30 dages betinget fængsel har en prøvetid på to år, står der i bogen. Den 26-årige skal også betale sagens omkostninger.