Fortsæt til indhold

Asylansøger stukket ned bagfra på åben gade

Krimi
Af Anders Godtfred-Rasmussen

Lidt efter klokken 19 fredag aften modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en mand, der var blevet stukket ned med en kniv.
Det viste sig at være en 27-årig asylansøger, der var blevet overfaldet på vej op til jernbanebroen på Bredager i Jelling.
Manden oplyser til politiet, at han blev stukket ned bagfra med en kniv eller spids genstand, da han var på vej op ad broen.
Han vendte sig om, og prøvede at sparke overfaldsmanden, men tabte sine briller samtidig, og kan derfor ikke give andet signalement af gerningsmanden end, at han var stor og stærk og iført mørkt tøj, samtidig med at hans ansigt var maskeret.
Politiet tog den overfaldte mand med på skadestuen, hvor skaderne ikke var mere alvorlige, end at de kunne lappes med plaster.
Politiet efterforsker videre på sagen, oplyser Sydøstjyllands Politi.