Tyve tog kontanter, smykker og sølvtøj
Ukendte gerningsmænd slap væk med forskellige tyvekoster ved indbrud i villa i Ugelbølle
Af Martin Schultz
En eller flere indbrudstyve tog godt for sig af de letomsættelige tyvekoster, da der torsdag mellem kl. 15.00 og 19.30 var indbrud i en villa på Hindbærvej i Ugelbølle.
Ved indbruddet blev et tophængt vindue til et soveværelse opbrudt.
Derefter blev der stjålet kontanter, smykker, sølvtøj, to bærbare PC'er af mærket Acer og Dell, en iPad, digitale kameraer af mærket Casio og Canon samt en GPS af mærket Golf.