Lager af tyvekoster fundet på havnen
Flere rumænske mænd anholdt i nedlagt bygning med tyvekoster
For en gruppe rumænske mænd blev natten til i dag en smule anderledes, end de sikkert havde forventet.
En politibil blev klokken 02.00 nemlig opmærksom på tre mænd af østeuropæisk udseende, der cyklede ad Dr. Magrethesvej i Aarhus.
De tre personer forsvandt, men betjentene søgte videre i området og opdagede en nedlagt bygning på havnen, der ved første øjekast så ubeboet ud.
Det viste sig dog, at den viste tegn på, at den blev brugt som beboelse, og betjentene opdagede to sovende personer af rumænsk herkomst ved ransagning af boligen.
Derudover blev der fundet en del tyvekoster indholdene computere, telefoner og smykker, oplyser Østjyllands Politi.
En patrulje kørte til stationen med de anholdte og tyvekosterne.
Ved den videre ransagning af lokalerne, der i første omgang sås som utilgængelige, opdagede politiet yderligere tre rumænske mænd, der lå og sov, og der blev fundet endnu flere tyvekoster. Indtil nu har politiets søgning på kosterne resulteret i fem tyverier/indbrudssteder. Nærmere efterforskning vil vise, hvilke sigtelser tyvene vil få, og om der er grundlag for en fremstilling i grundlovsforhør.