9-årig pige fik tæsk af fremmed, aggressiv mand
En aggressiv mand udsatte en blot 9-årig pige for et brutalt overfald mandag eftermiddag på et stisystem på Teglovnsvej i Ringsted, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Det skete mandag eftermiddag, og klokken 15.58 modtog politiet en anmeldelse fra faren til den 9-årige pige fra Ringsted. Hans lille pige var få minutter tidligere blevet overfaldet af den fremmede mand på et stisystemet bag tennisbanerne ved Anlægspavillionen.
Hjælp! Del efterlysningen på Facebook.
Pigen gik alene ad stien, da en mand kom løbende bagfra og hidsigt bad hende om at forsvinde, ligesom han slog hende i ansigtet. Da pigen forsøgte at løbe, spændte manden ben for hende. Manden tog flugten og forsvandt i ukendt retning, da et vidne tilfældigt kom forbi.
Pigen beskriver vidnet som en mand med almindeligt tøj. Overfaldsmanden er beskrevet som dansk af udseende, 25-30 år, 170-175 cm. Kropsbygning: Almindelig. Hudfarve: Hvid. Hårfarve: Brun. Hårlængde: Kort. Yderligere kendetegn: Havde overskæg "mustache", tatovering på halsen med vandret tekst. Gerningsmanden talte dansk og var iført sort jakke, blå joggingbukser og sorte sko.
Hjælp! Del efterlysningen på Facebook
Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra vidnet, hvis identitet politiet ikke kender, og personer i øvrigt, som har bemærket overfaldsmanden i området. Kontakt politiet på tlf. 114.