Kvinde på cykel kørt ned af rød Toyota Corolla
Jeppe Rafn
Vejle Lokalpoliti søger vidner eller andre med kendskab til et mindre færdselsuheld, der skete torsdag klokken cirka 18.34 i krydset Havnegade/Jernbanegade i Vejle. Her blev en 46-årig kvinde kørt ned på cykel. Der skete ikke noget med hende, men bilisten i en rød Toyota Corolla stak af.
Kvinden på cykel kørte på Havnegade og blev ramt af bilen, der kørte ud fra Jernbanegade og dermed overtrådte sin vigepligt. Man har desuden pligt til at standse op, når man er involveret i et færdselsuheld, oplyser lokalpolitiet i Vejle.