Fortsæt til indhold

"Smid bukserne!"

Krimi
Jesper Lundh

En kun 12-årig pige blev fredag klokken 14 overfaldet og truet i sit eget hjem i på Møllehusvej i Roskilde. Nu efterlyser politiet gerningsmanden, som troppede op på pigens bopæl, da hun var alene hjemme.
Her spurgte han efter en person, som ikke bor på adressen.
Umiddelbart efter skubbede han pigen ind i entreen, hvor han befalede, at hun skulle tage sine bukser af, mens han løsnede sit eget bælte.
Del efterlysningen: Det kan gælde liv eller død
Pigen skreg højt og det manden til at flygte.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er gerningsmanden dansker og lys i huden. Han er cirka 30 år gammel, ca. 180 cm høj og tynd af bygning. Han havde mørkt, kortklippet hår, var glatbarberet og uden skægstubbe.
Han var iført en sort jakke af ukendt stof med lynlås, karry-gule bukser med et bælte med almindelig lukning.
Hvis du har set manden eller har andre oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.