Fortsæt til indhold

Kvinde brutalt mishandlet gennem tre timer - mand anholdt i campingvogn

Krimi
Af Kim Belmark

En 55-årig kvinde blev gennem tre timer brutalt mishandlet i sin lejlighed i Helsingør. Kvinden blev sparket og slået i hovedet og på kroppen, og hun mistede bevidstheden på et tidspunkt under mishandlingen.
I nat klokken 01.31 kunne Midt- og Vestsjællands Politi så anholde kvindens 44-årige ekskæreste, som er mistænkt for at stå bag den grove vold og mishandling.
Manden, der er uden fast bopæl og gammel kending af politiet, blev anholdt i en campingvogn ved Roskilde, oplyser Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
Mishandlingen af kvinden fandt sted den 23. december i kvindens lejlighed på Hestens Bakke i Helsingør.
Ekskæresten fremstilles i grundlovforhør i løbet af onsdag, oplyser politiet.