Fortsæt til indhold

Overså ubetinget vigepligt i snevejr

Ældre bilist kørte ind i siden på personbil i Markedsgade ved Rådhuset i Grenaa

Krimi
Af Martin Schultz

Det kan have været snevejret der drillede, da en 86-årig mandlig bilist mandag kl. 18.05 var årsag til et trafikuheld tæt ved Rådhuset i Grenaa.
Ifølge politiet kom den 86-årige bilist kørende i retning mod Rådhuset ad Thykiersvej.
Bilisten ville svinge til højre i krydset i Markedsgade, men kørte her ind i højre side på en 36-årig mandlig bilist, som kom kørende ad Markedsgade i retning mod Sygehuset og som derfor skulle ligeud i krydset.
”I krydset er der ubetinget vigepligt for kørende ad Thykiersvej, men på grund af et op til 20 cm tykt lagt sne på vejen, var overkørslen ikke tydeligt synlig for kørende ad Thykiersvej,” siger politikommissær Vagn Martinussen, Østjyllands Politi.