Tysk kvinde fra Bayern gemte sig i fire uger i dansk skov
En 42-årig tysk kvinde fra Bayern har i fire uger gemt sig i en skov tæt ved Sønderborg.
Det skriver Flensborg Avis.
En landmand fik mandag øje på kvinden og kontaktede politiet, der mandag aften kl. 21.30 overdragede hende til det tyske forbundspoliti.
Kvinden, der var fysisk svækket efter det lange ophold i skoven, forklarede dansk politi, at hun havde boet fire uger i skoven.
Lokalavisen deler efterlysninger på Facebook. Følg os her
Mandag aften blev hun ved grænsen overdraget til det tyske forbundspoliti, der hurtigt kunne fastlå, at der er tale om en kvinde fra Bayern, der er meldt savnet.
Da kvinden er alvorligt svækket efter det lange ophold i skoven, blev hun indlagt på hospitalet i Flensborg.
Det er uvist, hvorfor kvinden valgte at gemme sig i skoven.
Gense også videoklippet: Se lejren i skoven hvor eneboer boede i 20 år