Fortsæt til indhold

Ungt kærestepar trådte direkte ud foran bil

Krimi
Af Anders Godtfred-Rasmussen

Lørdag eftermiddag ved 17-tiden blev en 25-årig kvinde og hendes kæreste påkørt af af en bil på Hovedvejen i Hedensted nord for Vejle.
Den 33-årige kæreste døde ret kort tid efter uheldet, og den 25-årige kvinde er søndag stadig i koma på traumecentret i Aarhus, men hun er stabil og uden for livsfare. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Ulykken skete ved femtiden lørdag eftermiddag, hvor kæresteparret vælger at krydse Hovedvejen, og er uopmærksomme på en bilist, der kommer kørende fra sydvest.
Den 54-årige fører af bilen, er umiddelbart uden skyld i ulykken, da han har overholdt hastigheden, men der afventer tekniske undersøgelser på stedet.
Bilisten havde ikke en chance for at undvige, da kæresteparret trådte direkte ud foran bilen.
Parret blev hurtigt kørt til sygehuset, men den 33-åriges liv kunne ikke reddes.