Fortsæt til indhold

Mand reddet ud af tilfældig forbipasserende

Krimi
Af Birgitte Masson

En 73-årig mand vågnede lørdag morgen ved, hans hjem - et fritidshus i Kulhuse - stod i flammer.
Efter alt at dømme havde ilden endnu ikke bredt sig til et større område, for den 73-årige beboer forsøgte i første omgang selv at slukke ilden med vand. Men det var tilsyneladende nyttesløst, og i følge politiets oplysninger var det takket være en tilfældig forbipasserende, at den 73-årige blev reddet ud af huset.
Et andet vidne, en 68-årig kvinde fra Isefjordsvej i Kulhuse, slog alarm med det samme, men trods brandfolkenes ihærdige indsats, stod huset ikke til at redde.
I følge politiets oplysninger kunne årsagen til branden være, at der var fyret for hårdt op i husets brændeovn, men det skal de nærmere teknisk undersøgelser af- eller bekræfte.