Fortsæt til indhold

Ung mand fulgt hjem af politi

Krimi
Michael Wulff

Østjyllands Politi blev søndag morgen klokken 06 kaldt til Club Dizz i Hammel.
En mand fra Hammel var kommet i klammeri udenfor diskoteket, da han skulle forlade stedet. Herunder mistede han sin bilnøgle. Manden søgte tilflugt på diskoteket og bad politiet om hjælp. Han turde ikke gå udenfor, fortalte han.
Vedkommendes bil var væk, da politiet ankom. Manden havde dog ikke lyst til at anmelde noget. I stedet blev han fulgt hjem af politipatruljen, fortæller Nærpolitiet i Hammel.