Fortsæt til indhold

Dobbeltuheld på Østjyske Motorvej

Første kørte to biler sammen, og kort tid efter gentog tre andre biler det samme

Krimi
Arkiv

Der har i den seneste tid været mange uheld på Østjyske Motorvej ved Skanderborg-afkørslerne, og torsdag 27. november skete det så igen. Ikke bare én gang, men to gange kort tid efter hinanden.
Først kørte to biler sammen klokken 17.02 mellem Skanderborg Vest og Skanderborg Nord i nordgående retning, fordi den bagerste bil ikke holdt bremseafstanden og derfor kørte op i den forankørende bil. Der skete kun materiel skade.
Blot omkring en halv time senere stødte tre biler så sammen ved det samme sted, hvor den tidligere ulykke skete, oplyser politiassistent Orla Aagaard fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
“Det er min opfattelse, at der har været kiggekø efter det første uheld, hvor man så ikke har været opmærksom og så sker uheld nummer to,” fortæller han.