Fortsæt til indhold

Parkerede på handicapplads - og slog 53-årig i maven

Det kostede en 53-årig mand en slag i maven, at han påtalte det, da en bilist parkerede på en handicapplads

Krimi
Jeppe Lund

Det kan være farligt at åbne munden i det offentlige rum. Det måtte en 53-årig mand fra Nærum sande, da han lørdag kl. 13.15 ville bede om almindelig hensynsfuldhed hos en medtrafikant.
Episoden skete på parkeringspladsen ved Rundforbiparken, oplyser vicepolitikommissær Finn Janniche fra Nordsjællands Politi.
"Den 53-årige mand påtalte, at en person havde parkeret på en handicapplads. Det fik føreren til at stige ud og slå den 53-årige meget hårdt i ribbenene i venstre side," siger Finn Janniche.
Manden, der slog, var dansk af udseende ca. 175 cm høj og omkring 40 år. Han var almindelig af bygning og havde sort kort hår.