Fortsæt til indhold

Bilist mistede herredømmet i det glatte føre

Bilen væltede rundt et par gange, da 35-årig mand mistede herredømmet over sin bil på motorvejen

Krimi
Arkiv

“Nu er det tid til, at man passer på i trafikken om aftenen og natten. Vejene er glatte,” lyder budskabet fra politileder Andreas Bryld Hansen fra lokalpolitiet i Skanderborg efter der onsdag 10. december klokken 20.7 skete et solouheld på E45 ved Skanderborg.
En 35-årig mand fra Odense var på vej ad motorvejen, da han i det glatte føre mistede herredømmet over sin bil, som af flere omgange væltede rundt, inden den endte i midterrabatten. Heldigvis skete der ingen personskade.
“Bilisten og bilen blev kørt hjem af Dansk Autoværn,” fortæller Andreas Bryld Hansen.