Fuld mand kørte ind i lygtepæl
Erland Rasmussen
Politiet fik søndag 14. december en anmeldelse om en mandlig bilist, der var kørt ind i en lygtepæl med sin bil i Højvangen.
Anmelderen kunne samtidig fortælle politiet, at den 59-årige mandlige bilist, der var fra Torslunde, virkede beruset.
Politiet kom frem til stedet, hvor manden blev anholdt og sigtet for promillekørsel.