Fortsæt til indhold

Kvinde truede med pistol på Kongevejen

En kvinde truede sig mandag aften til et lille kontantbeløb og cigaretter med en pistol på Shell-stationen på Birkerød Kongevej

Krimi
Jeppe Lund

Med en pistol truede en kvinde den ansatte på Shell på Birkerød Kongevej mandag aften. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Kvinden kom ind på tankstationen kl. 21.07, og hun fik et mindre beløb i kontanter og tre pakker cigaretter med sig.
Et vidne så kvinden løbe igennem en hæk på den østlige side af tankstationen i retning mod Birkerød Station, oplyser politiet.
Hunde fra Nordsjællands Politi fulgte hendes spor ned til et sted, hvor der var dækaftryk. Kvinden beskrives som dansk og 20-30 år gammel. Hun havde lyst hår, bumser i ansigtet og talte dansk. Hun var iført en sort hættetrøje. Nordsjællands Politi har sikret sig DNA fra gerningsstedet.